Fyraftentur til Årslev Engsø

17.04.2018 kl. 16:00 Årslev Engsø, Viby J
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Kom med på spændende og lærerig gåtur i smukke omgivelser ved Årslev Engsø med Emil Skovgaard Brandtoft.

17. april, foråret er i fuld gang, rørspurvene synger i rørskoven, svalerne flyver kvidrende rundt over søen og havørnen patruljerer i luftrummet. På vandet ligger ænder, blishøns og måske forårets sidste store skalleslugere, der snart vender næsen mod ynglepladserne i de skandinaviske skove. Men det bliver endnu bedre: pludselig lyder fra pilebuskene et metallisk ”zry, zri, ziri, zrytt” efterfulgt af en smuk melodisk sang, der afslører, at rørskovens ubetinget smukkeste fugl er i fuld gang med ynglesæsonen. Blåhalsen! Så bliver det ikke meget bedre. Det skulle da lige være, hvis der dukker et rigtigt hit op. Måske en blå glente fra Frankrig? En amerikansk krikand? Eller måske en sort stork?

Tag med på guidet tur med biolog Emil Skovgaard Brandtoft og se nærmere på engsøens fugle. Turen bliver 3-4 km lang og foregår i roligt tempo langs sydsiden af søen. Medbring tøj efter vejret, kikkert og eventuelt kamera. Turen er velegnet til voksne og større børn.

Hvornår: Tirsdag den 17. april kl. 16.00-19.00

Mødested: Fremgår af billetten

Guide: Biolog Emil Skovgaard Brandtoft 

Pris og Tilmelding: Deltagelse kræver tilmelding og koster 50kr. for voksne og 20 kr. for børn under 15 år.